Trio Gimelia begyndte at spille sammen i efteråret 2007. Ensmeblet debuterede fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriets solistklassen i 2012. Trioen har deltaget i flere masterclasses herunder Aurora Masterclass i Sverige, samt masterclass ved Alban Berg Kvartetten og Trio con Brio. Trio Gimelia vandt førsteplads ved ved DKDM’s kammermusik- legatkonkurrence i juni 2009 og deltog i Danmarks Radio P2’s kammermusikkonkurrence samme år. Medlemmerne har desuden individuelt vundet flere konkurrencer og har modtaget legater fra Finland og Danmark.
Katariina Roth afsluttede i 2003 sine studier på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, efter violinstudier i Helsinki 1995-2000 og Berlin 2002-2003. Siden sin Diplom eksamen, har hun arbejdet som freelance violinist, bl.a. i Det Kongelige Kapel, Sjællands Symfoniorkester, Radio Sinfonietta, Radio Symfoniorkestret, Collegium Musicum, Det Ny Teater, Tivoli´s Promenade Orkester, Den Jyske Sinfonietta, Malmø Symfoniorkester, og som koncertmester i Copenhagen Oratorio Strings. Udover at have spillet i orkestre siden hun var 7 år gammel, spiller Katariina masser af kammermusik..
Carla Kuotila er født i Helsinki, Finland. Hun begyndte at spille cello som 8-årig i Tampere, Finland. I 2004 blev hun optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvorfra hun tog sin afsluttende eksamen i 2009 med professor Morten Zeuthen som lærer. Hun er en aktiv orkestermusiker og har arbejdet som assistent i bl.a Sjællands Symfoniorkester, DR Underholdningsorkester, Odense Symfoniorkester og Malmø Symfoniorkester.
Kati Eriikka Arikoski påbegyndte sine klaverstudier på Kuopio Konservatorium i Finland, seks år gammel. Hun blev færdiguddannet som klaverlærer fra Turku Kunstakademi i Finland i 2005 og derefter flyttede hun til København for at studere klaver hos professor Niklas Sivelöv. I Sommeren 2008 tog hun sin kandidateksamen fra DKDM og i marts måned 2011 spillede hun sin debut koncert fra solistklassen.