Kati Eriikka
Arikoski
Pianist

Curriculum Vitae

Den finske pianist Kati Eriikka Arikoski (f. 1979) har hele sit liv været tæt knyttet til musikken. Som 3 årig var hendes allerførste hobby finsk folkedans. Dansen blev suppleret af klaverstudier på Kuopio Konservatorium i Finland som 6 årig. Som sideintrumenter har hun spillet klarinet og sopransaksofon i 10 år. Da hun nåede musikgymnasiet i Kuopio begyndte hun at bokse. Som 16 årig konkurrerede hun for alvor og deltog jævnligt i stævner og vandt mange priser. Hun blev finsk mester i boksning i 60 kg klassen i 1999. Hun stod nu ved en korsvej – bokser eller pianist – hun valgte klaveret.

Hun blev færdiguddannet som klaverlærer fra Turku Kunstakademi i Finland i 2005 og derefter flyttede hun til København for at studere klaver under Niklas Sivelöv. I sommeren 2008 tog hun sin cand.mag. fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København med højeste karakter. Der fortsatte hun 2008 på solistuddannelsen under Professor Niklas Sivelöv og 2009 på solistuddannelsen med ensemblet Trio Gimelia under professor Tim Frederiksen og Jens Elvekjær. Hun dobbelt debuterede fra solistklassen, først i 2011 som solist og så i 2012 med ensemblet Trio Gimelia.

Kati studerede på Graz Musikuniversitet, Østrig i årene 2001-2003. Hun har jævnligt deltaget i masterclasses, både i Finland og i udlandet. Hun har givet en række koncerter i Finland, Danmark, Østrig, Sverige, Island, USA og på Færøerne. Udover solorepertoire interesserer hun sig meget for kammermusik og arbejder som lied-akkompagnatør. I Denamrk havde hun en lied duo ”Nordic Females” med sanger Elisabeth Hanke og har optrådt sammen med den finske pianist Anna-Mari Peltonen som firehændig klaverduo.

Kati har placeret sig fornemt i flere klaverkonkurrencer. Hun kom på tredjepladsen i den nationale Leevi Madetoja Klaverkonkurrence i Oulu i januar 2006. I juni 2008 kom Kati på førstepladsen i en legatkonkurrence for solopianister og i juni 2009 på førstepladsen i kammermusik på Det Danske Musikakademi.

Livet handler ikke bare om at spille klaver. At dyrke sport of dans har altid haft en stor rolle i Katis liv. Hun har danset regelmæssigt siden 2007 – lindy hop, swingdans og underviser i øjeblikket i Atlanta, USA.